Respekt betyder for os: tolerance, accept, anerkendelse, ligeværdighed, tålmodighed, værdighed og ærlighed.
Faglighed betyder for os: uddannelse, viden, samarbejde, medansvar, medinddragelse, udvikling, aktivitet, ansvarlighed, forebyggelse og stolthed.
Trivsel betyder for os: tryghed, medinddragelse, rettigheder, dialog, omsorg, fællesskab.
Med det mener vi:
Respekt: Vi er rummelige, skeler ikke til hudfarve, køn, religion, anderledes adfærd eller udseende. Vi accepterer hinanden, som de unikke personligheder, vi er. Vi anerkender, at beboere i Esbernhus har samme ansvar, rettigheder og pligter, som alle andre borgere. Vi er tålmodige og ærlige – behandler hinanden med værdighed og på ligeværdig måde.
Faglighed: Beboere og personale samarbejder om at nå de mål, beboeren gerne vil nå. Der tages udgangspunkt i beboerens behov, ønsker, håb, drømme og mål. Alle tager aktivt del i ansvaret for at disse opnås. Beboeren støttes i at tage ansvar for eget liv og udvikling. Der er forskellige aktiviteter, både fysiske og kreative. Vi har fokus på ressourcer, forebyggelse, sundhed, kost og motion.
Personalet medinddrages i ting, der vedrører arbejdsbetingelser og udvikling.
Trivsel: Igennem medinddragelse, dialog, omsorg og tillid, tilstræber vi et miljø, hvor beboere og personale er trygge, trives, og er en del af fællesskabet. Vi tager fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø.