Personalet kommer jævnligt på kursus, for at forbedre og udvikle de faglige kompetencer. Senest har vi afholdt kurser her i huset, hvor både beboere og personale deltog sammen, og det viste sig at være en rigtig god ide. ”Fælles viden giver fælles fodslag”. Ingen er i tvivl om, hvad opgaven indebærer.
Vi regner med, at du har interesse i at deltage i de kurser du evt. vil blive tilbudt, imens du bor her, så vi sammen kan udvikle os til gavn for os selv, hinanden og samfundet.