Et socialpsykiatrisk bosted for 30 voksne
Esbernhus er et botilbud for voksne borgere med en psykiatrisk diagnose. Se servicelovens § 108. Vi arbejder på, at du kan lære at mestre din psykiske sårbarhed, måske helt kan komme dig (recovery)med udgangspunkt i servicelovens § 83 og 85.
Her har du mulighed for at bo i et beskyttet miljø, imens du arbejder på at få struktur på din hverdag, udvikler færdigheder, og udformer ønsker for din fremtid.
Esbernhus har plads til 30 beboere. I øjeblikket er her 20 mænd og 10 kvinder i alderen 34 – 73.
Esbernhus er smukt beliggende på Kystvejen 96 i Kalundborg, lige ned til Kalundborg fjord.
Det er let at komme hertil med bus 202 fra stationen.
Esbernhus er en selvejende institution, som har drifts-overenskomst med Kalundborg kommune. Øverste ledelse er Esbernhus bestyrelse, og dagligt ledes huset af forstander Nina Lockwood.


